Rejsegilde på Genbrugsplads Bakkegårdsvej

Christian Vesti Nyhed

Tirsdag d. 24. oktober, var der rejsegilde på udvidelsen af Genbrugsplads Bakkegårdsvej hos Norfors i Humlebæk, som vi opfører i totalentreprise.

Opførelse af hal og udvidelse af arealer


Udover opførelse af en stålhal til farligt affald samt en tilbygning til mandskabsfaciliteter udvides den eksisterende plads til over det dobbelte areal.

Denne udvidelse indebærer endvidere en gennemgribende modernisering af de eksisterende forhold således at ergonomi og arbejdsmiljø er i højsædet både for pladsens medarbejdere og for pladsens brugere fremover.

Klar til brug den 7. december


Byggeriet forløber indtil videre planmæssigt, og der regnes forsat med, at den nye genbrugsplads åbner planmæssigt den 7. december 2017.

Rejsegilde på Genbrugsplads Bakkegårdsvej