Vi er finalist i IT-modenhed

Christian Vesti Nyhed

Vesti Olsen & Hansen er finalist i dette års konkurrence om at blive Danmarks mest IT-modne håndværkervirksomhed i 2018.

Finalist i tilbudsgivning

Mester Tidende og Licitationen – Byggeriets Dagblad, har i samarbejde med IT-rådgivningsfirmaet Basit, nomineret 25 virksomheder, som hver har chancen for at vinde titlen som den mest IT-modne håndværkervirksomhed i 5 forskellige kategorier; tilbudsgivning, planlægning, udførelse, aflevering og administration – og Vesti Olsen & Hansen er finalist i førstnævnte kategori; tilbudsgivning.


Obligatorisk IT-modenhed

Hos Vesti Olsen & Hansen bruger vi moderne IT-værktøjer i bredt omfang i alle grene af virksomheden. Det gælder både i administrationen, i projekteringsafdelingen og tilbudsafdelingen, og også ude blandt medarbejderne på byggepladsen.

Vi har gjort det obligatorisk at bruge IT-værktøjerne, så vi sikrer ensartethed og effektivitet hele vejen rundt, og selv om det for nogen er mere svært end for andre, så har langt størstedelen taget det til sig på relativ kort tid, og det er vi selvfølgelig både glade og stolte over. Du kan læse meget mere om vores IT-indsats i nedenstående artikel.


Konkurrencen bliver afgjort til februar 2019

Konkurrencen bliver afgjort af et erfarent dommerpanel med direktøren fra Teknologisk Institut Mette Glavind, Arbejdsgivernes branchechef Steen Hoeck Klausen, direktør for Dansk Byggeri Michael H. Nielsen, adm. direktør fra BASIT Martin Profit Jakobsen samt chefredaktøren fra Mester Tidende Klaus Tøttrup.

Se online artikel her

TRYKT ARTIKEL FRA MESTER TIDENDE 3/12-18

Klik på billedet for at se artiklen i PDF-format.

Artikel fra Mester Tidende

ONLINE ARTIKEL OM FINALISTERNE

Klik på billedet for at se artiklen online.

Artikel i Mester Tidende online