Til det nye Cecilie Mariehjem i Hvalsø, kører Vesti Olsen & Hansen a/s for Dansk Boligbyg a/s, hvor vi står for jord, beton og kloak. Der er en del jordarbejde da grunden ligger midt på en bakke og det fremtidige terræn skal være forholdsvis plant.
Opstart var d. 21/2-2017 med jordarbejde, og de første elementer kommer primo april, med en færdig aflevering 22/1-2018. Der bliver 20 lejligheder med to fælleskøkkener, og ca. 1700 m2 under tag i alt, i et plan.
Mariehjemmene – non-profit velfærdsleverandør
Mariehjemmene er en privat, uafhængig, non-profit organisation, som arbejder sammen med kommuner og regioner, på et humanitært grundlag. Det er et tilbud – i form af plejehjem til ældre, og botilbud til mennesker med særlige behov.
Mariehjemmene har eksisteret siden 1958, og har i dag mere end 55 års erfaring med drift og udvikling af boliger. Mariehjemmene er i dag en paraplyorganisation, for 17 selvejende hjem over hele landet.


