Ny ordre – XL-BYG i Roskilde

Christian Vesti Nyhed

Hvis du pendler frem og tilbage på Holbæk Motorvejen, har du måske lagt mærke til en campingvogn klædt i XL-BYG reklamer, der står på en grund helt ud til motorvejen, mellem afkørslerne Roskilde Ø og Trekroner i østlig retning.

I den kommende tid vil man her, fra motorvejen ved Roskilde, kunne se Vesti Olsen flaget blafre, mens en ny trælast skyder op ad jorden.

Vi er utrolig stolte af, at vi i dag har indgået aftale om opførelse af en helt ny XL-BYG Knud Larsen i Roskilde.

Byggeriet omfatter ca. 3.500 m2 halbyggeri til oplagring af byggematerialer, samt ca. 1.000 m2 trælastbutik og administration.

Rejsegildekrans på DTU Risø

Opstart på projektet

Opgaven udføres i hovedentreprise i tæt samarbejde med Ingeniørfirmaet J&P, som har projekteret opgaven.

Vi starter allerede indenfor de næste par uger, og vi vil naturligvis komme med opdateringer igennem hele byggeprocessen.